Gode råd om vin
Introduktion
Herunder har vi samlet en række hjælpeværktøjer for at du kan komme godt igang med vinens verden - du vælge at bruge det hele, dele derfra - eller du har måske allerede din egen mening om hvad god vin er. I alle tilfælde håber vi at du finder nedenstående brugbart.
Nogle af nedenstående tekster og gode råd, er venligst stillet til rådighed af Vinhulen.dk som er Danmarks største og bedste uafhængige vinportal.
Det er vigtigt at forstå, at ingen har patent på at afgøre hvad god vin er. Smag, indtryk og sanser varierer fra person til person. Nogle er til Fransk vin, nogle er til Italiensk, mens andre er til Græsk hvidvin. Man skal altid respektere andres smag, men ignorer hvad andre mener. Du kan faktisk være så heldig at du holder mere af en vin i 30-40 kroners klassen. Andre må ofre betydeligt mere end det, for at få en tilfredsstillende oplevelse.
Støt dig til "eksperter" og "faglitteratur", når du skal handle og smage - men lad ikke dette give dig en forudindtaget mening om vinen. Selv eksperter tager hyppigt fejl, eller har en dårlig dag.
Når du har smagt en række vine, vil du konstatere, at nogle vinkritikere har næsten samme smagsløg som dig. Dem kan du så fremover støtte dig til.
Men generelt kan vi sige, at man får langt mere kvalitet i vinen hvis man ofrer lidt ekstra.
| Butikspris 20 kr. | Butikspris 30 kr. | Butikspris 50 kr. | | Vinafgift | 6,50 | Vinafgift | 6,50 | Vinafgift | 6,50 |
Flaskeafgift | 2,00 | Flaskeafgift | 2,00 | Flaskeafgift | 2,00 | | Fragt | 1,00 | Fragt | 1,00 | Fragt | 1,00 | | Moms af 20 kr. | 4,00 | Moms af 30 kr. | 6,00 | Moms af 50 kr. | 10,00 | | Avance 10% | 2,00 | Avance 10% | 3,00 | Avance 10% | 5,00 | | Flaske, aftapning | 2,50 | Flaske, aftapning | 2,50 | Flaske, aftapning | 2,50 | | Beløb til produktion og avance til vinproducent | 2,00 | Beløb til produktion og avance til vinproducent | 9,00 | Beløb til produktion og avance til vinproducent | 23,00 | | Hvor meget kvalitetsvin får man for 2,00 kr.? | Her er der betalt bare 10 kr. mere og du opnår mere end 4 gange bedre vin kvalitet i forhold til flasken til 20 kr.! | Her får du mere end 10 gange så meget vin kvalitet i forhold til den billige flaske. |
Valg af vin
Hvordan bedømmer man vinen inden køb?
Vi kender det alle. Vi står i vinforretningen eller supermarkedet og kigger på vin. Hvis vi forudsætter, at du ved, hvad du går efter, er der relativt mange ting der skal tjekkes, inden du kan være sikker på, at flasken med højest mulig sandsynlighed er i orden:
Stand:
Check at vinen står helt i top i flasken (A-stand). Med det menes, at du skal kigge efter, om vinen er i umiddelbar nærhed af korkproppens underkant. Er den ikke det, kan det indikere, at vinen har været udsat for varme i forretningen eller under transporten. I de værste tilfælde er det fordi vinen "lækker" under forseglingen p.g.a. udtørret prop, hvilket er et resultat af opbevaring i stående position. Husk at alder altid medfører, at standen i flasken reduceres, så det skal du selvfølgelig tage højde for.
I vinens verden findes der en international anerkendt måde at beskrive vinens højdestand i flasken.
A-stand gælder, såfremt vinen står helt op til proppen og indtil vinen når et punkt, hvor den nærmer sig "kroppen" på flasken.
B-stand er fra ovennævnte punkt til moderat under halsen.
C-stand og D-stand er uinteressante for de fleste. Denne stand opstår hyppigst, når der er tale om meget gamle flasker der sælges på auktion eller lignende, og det kan være helt i orden og vinene perfekte.
Nye flasker skal altid have A-stand!! Nogle italienske producenter ynder at sende flasker med nærmest B-stand i handelen. Dette er så undtagelsen der bekræfter reglen om A-stand for nye vine.
Proppen:
Sidder proppen korrekt (flugter med flaskens åbning). Er den enten "sunket" eller "skudt ud" er det tegn på temperatur forskelle under transport eller opbevaring, som har skadet vinen.
Etiket:
Etiketten bør være i prima stand. Er den ikke det, kan det indikere, at flasken har været mishandlet og dermed udsat vinen for ikke-ideelle påvirkninger.
Forretning/leverandør:
Undersøg om du kan komme tilbage med en evt. dårlig vin, hvis dårligdommen skyldes producenten eller forretningens behandling af vinen. De fleste seriøse vinhandlere bytter uden ansigtsrynker "lækkende" vin eller vin med prop-smag (bakterie som giver vinen eddikesmag). Det er simpelthen god etik, da alle involverede parter er klar over, at den slags sker!!
Køb som udgangspunkt vinen, når den frigives til salg! jo flere hænder vinen har gået igennem, jo større er risikoen for en dårlig oplevelse.
Til toppen
Iltning/Dekantering/Servering
Vin i sig selv er godt, men det er ligeså vigtigt, hvordan man behandler det færdige resultat! Der er visse "spilleregler", som du skal overholde for at få det bedste resultat af din smageoplevelse.
Du ser meget ofte, at sælger giver dig oplysning om, at du med fordel kan trække vinen op 1 time eller 2 før, den skal drikkes. Det er også korrekt, men det er IKKE nok at trække vinen op og lade flasken stå på bordet og "ilte" Det hele handler om overflade, hvor iltningen sker. Flaskehalsen giver ikke tilstrækkelig mulighed for iltningen, hvorfor de fleste vine med fordel kan omhældes (iltes). Brug én af følgende muligheder, når sælger eller flaske indikerer, at vinen skal "iltes" inden man nyder den:
- Hæld vinen fra flaske i karaffel.
- Hæld vinen op i skål og hæld langsomt tilbage i flasken.
- Hæld vinen i bradepande og tilbage i flasken
Ovennævnte er nogle eksempler på, hvordan vin "ilter" bedre med forskellig behandling. generelt kan man sige, at jo større "overflade" du giver under omhældning, jo mere "ilter" vinen.
Eksemplerne er beregnet primært på "unge" vine med kraft, der oftest ville have bedre af endnu et par år på flaske inden åbning, eller gode vine i en ung alder, der først folder sig ud, når de møder luft. Du kan også opnå at halvdårlige vine mister den "spidse" syrefornemmelse, som ofte kendetegner dem. For alle vinene gælder, at når der kommer luft til, udfolder vinen sig og frigiver duft, nuancer og smagsoplevelser, som du ikke finder i en "lukket vin". Det er derfor VIGTIGT, at du hver gang overvejer fremgangsmåden ved åbning inden servering.
Ældre vine hvor flaskelagring har gjort vinen moden og drikkeklar har til gengæld ikke brug for iltning. Det kan ofte være direkte skadeligt. Hvis man f.eks. giver en ældre Bordeaux-vin (30 år gammel) luft, vil denne iltning næsten øjeblikkeligt afstedkomme en kemisk reaktion i vinen, som omdanner den dejlige smagsoplevelse til en fornemmelse af at drikke vineddike. Fagligt udtrykt er der tale om flygtig syre (volatil syre) som overvejende består af eddikesyre, der dannes når vinens alkohol kommer i kontakt med ilt. Gamle vine skal drikkes umiddelbart efter, at flasken er trukket op!
Der er ingen regler uden undtagelser, men "føl" dig frem og få erfaring.
Dekantering er for mange et andet ord for iltning. Dette er ikke korrekt. Dekantering bruges f.eks. ved gammel vin eller portvin, når man skal fjerne bundfald eller depot, som det også hedder. I handelen findes en række praktiske redskaber til denne disciplin.
Serveringstemperatur er også afgørende! Generelt kan man sige, at jo koldere du serverer en vin, jo mindre smag i vinen og duften forsvinder delvist. Serverer du vinen for varmt, vil smagen af alkohol overskygge vinens kompleksitet og nuance og begrænse din oplevelse. Store vine har ikke fuldt potentiale, såfremt de serveres ved forkert temperatur. Vine beskrevet på vores sider (Italienske rødvine) har den bedste serveringstemperatur ved 15-18 grader celsius.
Til toppen
Hvilket vinglas
Man kan ofte komme ud for mange forskellige oplevelser når det kommer til valg af vinglas.
Selvfølgelig skal man acceptere, at ikke alle går lige højt op i vin, men til vinsmagninger må man forlange et ordentligt glas - og hvad er så det?
Du kan vælge mellem mange forskellige typer. Der er professionelle glas for hver enkelt vin type, f.eks. fra Riedel. De koster snildt kr. 300,- pr. glas og det er lidt at skyde gråspurve med kanoner for de fleste.
Der er også standard restaurant-glas med et rumindhold på 20 cl. uden mulighed for at lade vinen "vandre" i glasset, og det er i underkanten.
Vi har 2 favoritter til all-round italienske vine. De er valgt dem ud fra form, materiale, egenskaber og pris.
Det første bud er "ideelle" fra Royal Copenhagen. Glasset er tulipanformet, tungt og vellavet med mulighed for at "slynge" vinen og sanse duften fra vinen. Glassene koster omkring kr. 170,- pr. stk., men kan indimellem fås på tilbud ved førende isenkræmmere og stormagasiner.
Det andet bud er glas fra Spiegelau. Der er en række forskellige modeller, men vi anbefaler "bowle-formen" - gerne de modeller der rummer ca. 40 cl. Der er tale om et let glas i fornem forarbejdning til en meget fornuftig pris. Man kan ofte købe 6 stk. til omkring kr. 200,- ved førende isenkræmmere.
Til toppen
Vinsmagning
Lad det være sagt med det samme. Der kan være meget snobberi over en vinsmagning, men nu om dage er det jo nærmest blevet en folkesport at lære vin kendskab, så man kan tale med, når omgangskredsen diskuterer vine. Her kommer en række gode råd til, hvordan du sikrer dig, at du kan deltage uden at "falde igennem" - både blandt venner og ved egentlige smagninger.
Alle vine er forskellige! Selv 2 vine fra samme producent og samme type fra 2 forskellige år kan variere meget. Vin er en kompleks størrelse, og det er egentlig det, der er spændende ved interessen for vin.
Når du skal smage en vin, er det første vigtige punkt mængden. Du skal altid kun skænke en mundfuld eller halvanden. Skænker du mere, vil du fremstå som én, der er med for at få en skid på i stedet for at værdsætte vinen. Husk at holde vinglasset på stilken eller tag et solidt greb i bunden og støt med pegefingeren. Det sikrer den bedste balance, så sidemanden ikke får plettet tøj. Nu er du klar til opgaven. Du skal nu vurdere følgende nuancer i vinen:
Farve -
Struktur i vinen -
Duft -
Smag -
Finale (eftersmag)
Farve:
Hæld glasset i en sådan vinkel, at du kan overskue størst mulig overflade og betragt vinen. Nu skal du afgøre 3 ting: vinens farve, vinens klarhed og vinens kantfarve. Vinens farve er jo rød eller hvid men med forskellige nuancer. Den kan være "tæt" rød hvilket betyder, at du ikke kan kigge gennem den eller lysere rød (siger ikke noget om kvaliteten) hvilket betyder, at du kan betragte rummets interiør gennem vinen. Herefter betragter du klarheden i vinen. Kvalitet i vinen kendes på, at jo mere klar en vin er, jo bedre kvalitet er vinen. Slutteligt kigger du på den yderste bræmme af vinen. Er kantfarven/bræmmen brun eller orange, tyder det på en gammel vin, som kan være moden eller overmoden. Er bræmmen blålig, tyder det på en vin der er frisk og kræver yderligere lagring. Ofte er vinen bare rød, og det er helt i orden. Du noterer disse indtryk i dit hoved og går videre.
Struktur:
En meget kort runde, som næsten falder sammen med duft. Strukturen i vinen ses, når du "slynger" vinen rundt i glasset. Denne bevægelse kræver lidt øvelse, men husk KUN at køre fra højre mod venstre eller omvendt. ALDRIG begge veje skiftevis. Så oversprøjter du sidemanden!! Betragt nu glassets sider. Du vil se, at vinen sætter "gardiner" på glassets inderside. Jo flere og tættere gardiner, jo mere alkohol i vinen. Endnu et vigtigt "spor" til senere samlet bedømmelse, men dette har INTET med kvaliteten af vinen at gøre. Det er kun et indikerende indtryk. Betragt også om vinen er "let" eller "fed" i strukturen.
Duft:
I samme bevægelse som nævnt overfor lader du næse og glas mødes på halvvejen og dufter til vinen, "slyngningen" har frigivet en række aromastoffer fra vinen. Det er en af vinens store bedømmelsespunkter. Kan du lidt duften? Koncentrer dig med skærpede sanser (gerne lukkede øjne) og bedøm indtrykkene. Vin kan dufte af mange ting. Bær, krydderi, lakrids, blomster, muld, læder, vanilje etc. Det er meget individuelt, hvad man kan lide, men prøv at fange indtrykkene og noter dem ned på papir eller i hovedet. Alle ovenstående duftindtryk er gode, men der er også de duftindtryk som indikerer at vinen er mindre god eller direkte ringe f.eks. mug, sure tæer, kælder etc. Gentag processen med "slyngning" og duft igen. Vin udvikler sig ofte i glasset på kort tid. Fang nu også de mere flygtige nuancer i duftene (kompleksiteten) og så skal du videre.
Smag:
Du vil stifte bekendtskab med en lang række udtryk for smagsnuancer, når der smages vin.
For de fleste smager en rødvin af rødvin, og så er den ikke meget længere, men når man begynder at studere vin nærmere, finder man ud af, at der er forskel i smag, duft, farve og struktur.
Disse elementer og forskelligheder skyldes forskellighed i druetyper, jordbund, koncentration, klima og fremstillingsmetode.
Her er et par eksempler:
"Italienske vine har en "brændt" smag og duft!" Det betyder ikke, at der har været ild i vinmarken inden høsten men derimod, at der er tale om et typisk italiensk særpræg, som man kan kende, når man dufter og smager på vinen.
"Man fornemmer vaniljen fra fadet!!" Ja, så står man der igen - der menes bare, at man kan fornemme udtrækket fra træ vintønden, som vinen har været opbevaret i inden tapning. Opbevaringen afstedkommer, at træet afgiver duft og smag til vinen og er med til at give den kompleksitet.
"Vinen dufter og smager af cedertræ, krydderi og af solbær!!" Igen står man på herrens mark, men det har sin forklaring. Ovennævnte udtryk på vinen er taget fra den berømte Sassicaia vin. Cedertræk og krydderi kommer fra egn, jordbund og lagring, mens smag og duft af solbær kommer fra druen cabernet sauvignon og er meget typisk for denne drue. Fortvivl ikke, hvis du smager andre nuancer. Det er meget normalt, at hver især har sin egen opfattelse af vinen. Du synes måske, at vinen dufter af "violer", mens den "kyndige" mener, at det er "hindbær". Hvis det er "violer" for dig, så er det "violer", du fremtidigt kender vinen på!
Om pinot noir-druen hører man ofte "kål" som en beskrivelse. Det er bare endnu et eksempel på, at sanser kan variere.
Trods forskellige meninger om dufte o.s.v. findes der i handelen et sæt af små flasker, som hver især dufter af én bestemt duft. Dem kan man lære at kende og finde dem i vinene man smager fremover, og så kommer man lidt mere på bølgelængde med "vinkendere". Det skal retfærdigvis nævnes, at der næsten er en facitliste på disse ting, og det erfarer man hen af vejen. Dette sæt gør én til en meget bedre bedømmer.
Og så det lille fif.
Vinens duft og smag skal gerne følges ad med samme beskrivelser af begge emner. Det skyldes, at dine smagsløg faktisk sidder 1 sted, og du oplever bedst gennem duft. Hvis du ikke tror på os, så prøv at holde dig for næsen, mens du smager på en vin. Så vil du finde ud af, at du faktisk ikke kan smage nuancerne. Dermed kan du konkludere, at duften er den langt stærkeste opfattelse for duft og smag.
Du tager nu en god mundfuld. Form din mund som en gåsenumse og sug luft ind til vinen. Hvis du gør det rigtigt, lyder det ganske forfærdeligt. Normalt bliver du smidt ud fra et selskab, hvis du laver dette, men ved en vinsmagning indikerer det stor faglig indsigt!! Sug ind 2-3 gange og lad vinen komme rundt i hele munden efterfølgende. Luftindtaget frigiver vinens smagsstoffer, så du får indtrykkene fra smagspaletten. Du skal koncentrere dig om smagen og samtidigt om, hvor vinen sætter sine "aftryk". Smagsindtrykkene kan være mange som solbær, brombær, lakrids, violer, læder, muld, peber, tjære, tobak, cigar o.s.v. Noter indtrykkene men samtidigt skal du have styr på sammensætningen mellem frugt, syre og tannin. Frugtsyren mærker du i tungen og tandkødet og i smagen via surhedsgraden. Frugtsyren er nok den vigtigste bestanddel i vinen, men den skal være afstemt i helheden. Tannin siger noget om vinens holdbarhed. Tannin sætter sig i kinderne og på tandkødet. Tannin gør tænderne "ru". Jo længere tilbage i kinderne tanninen fornemmes, jo større lagringspotentiale i vinen. Hænger tanninen i tungens forkant og forrest i munden, er vinen "færdig". Frugten er den "dejlige" bestanddel af vinen. Bemærk om vinen er fed, let, frugtet i smagen - måske endda sød i frugten eller præget af fadelagringsnuancer og andre nuancer og vurder, om indtrykkene tiltaler dig. Måske har du hørt om "amerikaner vine". Det er typisk her, du fanger dem. Frugten kan være næsten marmeladeagtig i disse vine. Nogle kalder dem kvalmende, fordi vinen mangler syre og kompleksitet, mens andre elsker disse vine. Vurder selv, der er ikke en facitliste.
Finale:
Nu skal du "summe" med dig selv. Koncentrer dig om vinens udvikling og varighed i din mund. Er vinen "lang" betyder det, at selv efter at du har sunket eller spyttet ud, så smager vinen stadig og frigiver nye smagsnuancer og indtryk i en tidsperiode. Denne periodes længde er et kvalitetsudtryk. Jo længere, jo bedre! Nu kan du udtale dig om vinen. Nu er det vigtigt at sammenholde alle indtryk samtidigt og komme med en samlet bedømmelse med sans for at fremhæve de vigtigste indtryk fra vinen.
Du er nu klædt på til at gå til vinsmagning, men du skal huske, at alle smager med forskellig indgangsvinkel. Accepter andres vurdering og smagsløg, selv om de ligger væsentlig fra dine. Det er det bedste ved vin - det er så hamrende komplekst at overskue men enormt interessant at deltage i. Når du har smagt mange vine fra forskellige steder i verden med mange forskellige druetyper, finder du en rød tråd i det hele, men det tager tid og der er altid afvigelser!
Til toppen
Mad og vin
Næsten alle kan lide god mad og mange holder af god vin, men der er meget langt til en god oplevelse af kombinationen. Det er ganske enkelt noget af det sværeste at kombinere og få til at passe sammen.
Dog findes der en række gode råd, som kan gøre tingene lidt lettere.
Først skal du huske, at der skal være overensstemmelse mellem vin og mad. Hvis maden er "let" med eksempelvis friske krydderier fra vindueskarmen eller haven, skal vinen besidde samme egenskaber.
Du skal også huske, at det er en rigtig god ting at "parre" mad og vin. Hvis du eksempelvis har en italiensk ret, så benyt italiensk vin.
Endvidere skal du være opmærksom på, at når smagsoplevelsen stiger i intensitet, så skal vinen gøre det samme! Er retten indeholdende meget fedt, skal der typisk en god, kraftig vin til at "trænge igennem", så der er sammenhæng mellem rettens smag og vinens struktur.
Tænk altid på, at vinen skal understøtte maden, fremkalde det bedste i retten og få smag og duft til at udfolde sig. Lad os tage et par eksempler på, hvordan du bør gøre:
Du skal servere T-bone steak. Hvad rummer måltidet? Kraftig kødstruktur med masser af smag og fedt og en god, brun stegning. Hertil serveres ofte "tungt" tilbehør og kraftig sauce. Hvilken vin? Det kalder simpelthen på kraft og saft for at kunne trænge igennem måltidet og gå i harmoni. Her kan du med fordel vælge Barolo, Hermitage eller vine på Syrah-druen. De kan alle modsvare måltidets kraftige struktur via deres tannin-indhold. Vinene skal ikke være udpræget gamle, da friskheden og biddet i vinen er vigtig.
Du skal servere torsk. Her er det vigtig at fornemme, at der er tale om en relativ neutral smag i fisken, der kalder på hvidvin f.eks. ung sauvignon blanc eller chardonnay der elegant understøtter retten. Da fisken er relativt neutral, må du gerne ofre lidt ekstra på vinen, da du ofte via den højere pris får en mere harmonisk vin uden skarpe kanter, hvilket vil tjene fisken godt. Nogen vil mene, at du også kan vælge en let rødvin, men det er så afgjort synd!
Her er et eksempel på, hvad du ikke bør gøre:
Du skal servere aborre. Du vælger en amarone. Du kan være sikker på, at aborrens smag kombineret med det sarte tilbehør totalt "dør" i amaronens søde, alkohol-tunge væsen. Hvis du laver det nummer, så må du håbe, at det er en god amarone, for fisken opdager du aldrig!
Der laves faktisk bøger over emnet mad og vin. Det skyldes, at det er meget komplekst at sammensætte mad og vin, og smag og behag varierer fra person til person. På restauranter er vin tjenere specielt skolet i denne disciplin, så er du i tvivl om valg, så spørg vin tjeneren. Roder du med maden derhjemme, så tænk på de gode råd. Så er vejen til succes kortere og nemmere.
Til toppen
Lagring af vin/holdbarhed.
Holdbarheden på de enkelte vine svinger utroligt meget. Der findes i vinens verden ingen regler uden undtagelser, men der er nogle almene retningslinjer, som du kan have stor fornøjelse af… For at gøre nedenstående mere overskueligt gennemgås udelukkende "store" vine, da disse generelt er mest interessante for lagring og vinsamlere /vininteresserede i almindelighed! Italienske vine:
BRUNELLO, BAROLO:
Kræver tid. De fleste skal have min. 10 års flaskelagring og enkelte bliver bedre indtil 30 år efter produktionsåret - nogle endda længere. De fleste ordentlige producenters vine er drikkemodne efter 10-15 års lagring. Noget af det bedste vin fra disse distrikter fra 70erne er en lækkerbisken i dag (2005).
BARBARESCO/BARBERA:
Tidligere "halvtynde" vine generelt, der kunne drikkes efter få år. I 90erne er der kommet en række fremragende producenter, som har gjort meget for nyudvikling og de store navne kan gemmes næsten ligeså længe som Brunello og Barolo. I denne kategori skal hver enkelt flaske vurderes nøje. Nogle er særdeles holdbare og kræver tid, mens andre er taknemmelige og kan drikkes unge.
CHIANTI CLASSICO RISERVA:
Særdeles holdbare "bæster", som skal have tid. De bedste producenters vin skal ligge 10-15 år og ofte gerne mere. Gamle årgange er legendariske i duft og smag, og jeg fristes til at sige, at man simpelthen ikke kan slå dem ihjel!! Jeg har smagt en årgang 1934 i år 1998 som duftede af linoliumsolie ved åbningen, men var fremragende efter 30 minutters luft. I år 2000 havde jeg fornøjelsen af 1968 og 1971 som var rigtig gode.
APULIEN/SICILIEN:
Ofte "lettere" vine der kan drikkes tidligt (indenfor 2 år), men også i dette område er udviklingen rivende, og der produceres nu også kraftige vine, der snildt holder 4-6 år. Meget få producenter laver vin af så høj kvalitet, at de kan ligge over 10 år.
SUPERTOSCANERE:
Den vanskeligste kategori overhovedet i Italien for her vil alle være med. Super toscanere laves ofte således, at de er perfekte efter 8-10 års lagring, men der er mange, der kan drikkes tidligere og endnu flere der kan tåle længere tids lagring. Check hver enkelt producent og druetyper, da disse varierer meget, og dermed giver vinen forskellig holdbarhed. Typisk er druevariationerne Cabernet Sauvignon og Sangiovese mest holdbare.
AMARONE:
Fremstillingsmetoden med at tørre druerne inden presningen giver mere sødme og højere alkoholprocent, hvilket giver en særdeles holdbar vin. De bedste producenters vine skal ligge i minimum 15 år og gerne 25. Nogle kan ligge stort set uendeligt har jeg erfaring for. I de seneste år er der kommet en række "tynde" udgaver på markedet, som kan drikkes unge (3-5 år) uden problemer. Der er meget stor forskel i smag og kvalitet i denne vintype. De bedste amaroner har stor klasse og en overvældende oplevelse. De har alle en meget høj alkoholprocent. Vær opmærksom på, at der her er tale om en meget speciel vintype. Nogle elsker den, andre hader den.
Temperatur:
Rødvin lagres bedst ved konstant temperatur. Det er til alle tider den vigtigste faktor. Selve temperaturen er mindre væsentlig, men det er vigtigt at vinen ikke udsættes for temperaturer under 5 grader celsius og over 25 grader celsius. For lav temperatur forhindrer vinens udvikling, mens for høj temperatur fremmer vinens udvikling unaturligt og ødelægger den fine balance i vinen.
Den ideelle opbevaringstemperatur er ca. 12 grader celsius/55 grader fahrenheit. Langt de fleste rødvine udvikles perfekt under disse forhold, men vær opmærksom på, at nogle vine slet ikke egner sig til at gemme, og så spiller temperaturen ikke nogen rolle.
Temperaturen spiller i øvrigt en stor rolle, når man skal vurdere en flaske, som har tilhørt en anden eller ligget i et supermarked eller i en forretning nogle år. Såfremt vinen har været opbevaret for koldt, vil du ofte finde, at korken nærmest er "suget ind" i flasken. Hvis den har været opbevaret for varmt, vil du ofte finde, at korken er på vej ud af flasken. Undgå at købe disse flasker, da der er stor risiko for, at vinen er dårlig.
Opbevaring:
Når du skal opbevare vin er de vigtigste faktorer følgende:
Mørke:
Sollys eller bare dagslys skader vinen i det lange løb. Specielt Bordeauxvine har relativt lyse flasker, som ikke kan modstå lys, mens italienske vinflasker meget ofte er mørkere og dermed mere modstandsdygtige overfor lyspåvirkning, men leg aldrig med det. Mange gode flasker er gennem tiderne blevet ødelagt på det grundlag!
Ro:
Alle vine der er beregnet for lagring skal have ro. Det betyder, at de skal ligge solidt et sted, hvor der ikke er "trafik" og der må heller ikke forekomme rystelser. Det ideelle sted er en kælder i et separat rum. Husk i den forbindelse at oliefyr, køleskabe og andet ofte giver rystelser, når de arbejder eller går i gang. Husk også at det er en gammel skrøne at flasker skal "vendes" med et vist interval.
Fugt:
Det er meget vigtigt, at lagringsværdige vine opbevares et sted, hvor der er en passende fugtighed. Det forhindrer, at vinens prop tørrer ud med deraf følgende lækager eller lufttilførsel, som ødelægger vinen. Omvendt er for høj fugtighed årsag til, at etiketten ødelægges eller falder helt af, så det gælder om at finde balancen. En fugtighedsprocent på 50 er et "must" og 70-75 % er ideelt. Det skal understreges, at der aldrig er lavet videnskabelige undersøgelser på området, men undgå at lege med ilden.
Lugte:
En af vinens store fjender er lugte. Opbevar aldrig en vin i nærheden af ting, der afgiver lugte. Konstante påvirkninger af lugte påvirker vinens smag og skal altid undgås. Der tales her om lugte over længere tid. Du kan stadig stege frikadeller i samme bygning som vinen opbevares, uden at dette påvirker vinen.
Position:
Vin skal til alle tider opbevares liggende og have kontakt med proppen så den ikke tørrer ind. Dermed undgås at vinen løber ud eller der kommer luft i flasken som gør vinen udrikkelig.
Ingen vinkælder - hvad så?
Vi er ikke ret mange, der er så heldige, at vi har en rigtig vinkælder, så derfor må vi finde på alternativer!
Den bedste alternative løsning er et specielt vinkøleskab som året rundt holder en konstant temperatur. Denne løsning koster fra omkring kr. 5.000 og næsten ubegrænset op af alt efter model og materiale. Inden du køber et vinkøleskab skal du huske på, at el-regningen alene ofte beløber sig til kr. 500,00 om året for typisk opbevaring af 100-120 flasker, så der skal være tale om god vin, før det kan betale sig. Husk at temperaturen i vinkøleskabet ikke må svinge mere end 0,5 grader celsius, da dette ændrer molekylestrukturen i vinen med deraf følgende skadelig virkning på vinen.
Der er dog mange alternativer. Bunden af et skab i huset/lejlighedens køligste rum er også udmærket. Du kan også bygge reoler til vinen, men husk på, at visse træsorter afgiver et specielt kemisk lugtstof som spolerer vinen. Limtræ er en katastrofe og fyrretræ er næsten værre, mens andre træsorter er uskadelige. Ofte vil du kunne få vejledning hos forhandleren. Mange har også mulighed for at placere vin under en trappe eller lign., og det er også udmærket. Ligesom der er gode steder, er der også dårlige.
Opbevar aldrig vin i køkkenet. temperaturen er ofte meget svingende, der er luftgener, der er stegeos og mange andre vin-ødelæggende elementer. Loftet er heller ikke ideelt, da temperaturen også her er meget svingende.
Brug den sunde fornuft og tænk på vinens fjender: Lugt, lys, rystelser, fugt og temperaturudsving.
Til toppen
Pas nu på!
Vin har det med at lægge en dæmper på mange, når man skal diskutere smag, farve, bouquet m.v. - man er bange for at dumme sig! Nu fjerner vi nogle af de mest oplagte fejl, som du kan begå, når du skal lege "Kloge Åge" overfor venner eller andre vininteresserede.
Her er nogle eksempler på "fagudtryk", og hvad der menes:
Vinen har prop:
Det har INTET at gøre med, at der er kommet små stykker af prop i vinen ved åbningen!
Prop er en betegnelse for en smag af "mug" i vinen som oftest skyldes en dårlig propkvalitet. Smagen kan være mere eller mindre gennemtrængende. Byt altid flasken, da det er uacceptabelt! Jeg kan i øvrigt oplyse, at du aldrig er i tvivl, hvis du møder en vin med ovennævnte karakteristika. Det er rædselsfuldt. Det mener lidt om at slikke en muggen kælder væg i et fugtigt hus!!
Tannin/Syre/Garvesyre:
Ja - der er skam forskel, og den er bestemt ikke ubetydelig! I Danmark elsker vi at blande begreberne sammen, men det er ikke heldigt, for syre er ikke bare syre. Man skal altid forstå, at der er "god" syre og "dårlig "syre, og disse er altafgørende for vinens kvalitet.
Tanin:
Tannin er bitterstoffer der findes i rødvin. Tannin stammer primært fra druekerner, men de kan også stamme fra skaller og stilke, når disse bruges i vinifikationen. Nogle kalder det garvesyre, men brug ordet tannin, så alle ved, at du ikke forveksler det med druens naturlige indhold af syre! Tannin er uundværlig i vin, da den er med til at bringe holdbarhed, styrke og kraft til vinen. Man kan godt i princippet fremstille sig vin uden tannin, da alle elementerne for at have tannin i vin kan fjernes, men det kan ikke ske uden at fjerne vinens sjæl. Nogle mennesker kan ikke tåle tannin (hovedpine, opkast, udslæt og kvalme m.v.) de kan med fordel købe vine uden tannin af betydning. Vin med overdrevet tanninindhold virker udtørrende i munden.
Syre:
Syre er vinens centralnervesystem. Der findes ikke-flygtig syre og flygtig syre.
Ikke-flygtig syre er primært vinsyre, æblesyre og citronsyre. Alle findes naturligt i druen. Endvidere er der i denne gruppe mælkesyre og ravsyre, som dannes under gæringen. Alle disse syrer SKAL være der og ER der!
Flygtig syre er primært eddikesyre, der dannes af bakterier, når vinens alkohol kommer i kontakt med ilt. En mindre mængde er godt, for det giver aroma til vinen. Et højere indhold omdanner vinen til vineddike og gør den udrikkelig. (se opbevaring m.v.) Man kan således ikke fremstille vin uden syre, da det er en absolut naturlig ingrediens og vinens inderste sjæl. Det er her, man skaber store vine alene på balancen mellem de forskellige syrer. Ubalance i vinens syrer kan få vinen til at virke "sur".
Vertikal-smagning:
Udtrykket bruges i forbindelse med vinsmagninger, hvor man smager vine fra den samme producent i forskellige årgange.
Horisontal-smagning:
Udtrykket bruges i forbindelse med vinsmagninger, hvor man smager vine fra en årgang fra forskellige producenter.
Til toppen
|
